|
|
|
Khatforebyggelse Projekt |
| |
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
Nordisk referencegruppe møde Khatmisbruget set fra det somaliske miljø
|
H AB |
Nordisk referencegruppe møde Khat-misbrug er et hidtil relativt overset problem i Danmark. Problemet har imidlertid eksisteret længe, dog uden at konkrete tiltag er blevet sat i værk. Konkret viden og beviser har manglet og omfanget af problemet har været ukendt. At problemet er vokset i omfang de senere år er imidlertid blevet tydeligt, og nu ses konsekvenserne af misbruget for alvor. Man har således kunnet iagttage, hvorledes flere og flere unge somaliere på grund af khat-misbrug dropper deres uddannelse, har svært ved at fastholde et job, lider af både fysiske og psykiske helbredsmæssige problemer, får økonomiske og familiemæssige problemer og således integreres dårligt i det danske samfund. Samtidig har khat-misbruget undergået en forandring. Khat er blevet mere tilgængeligt, og således billigere, men også måden hvorpå khat tygges har ændret sig i forhold til tidligere tiders khat-tygning. Khat-tygning bruges nu i højere grad som en samværsform, hvor det tygges i en længere tidsperiode gennem aftenen og natten og derfor også i større mængder. I Århus har et khat-forebyggelse projekt nu set dagens lys. Projektet er en del af Urban Programmet, som søger at forbedre levevilkårene for de mange udlændinge, som befinder sig i Gellerup området. Initiativet til projektet har sit udspring i det somaliske miljø i Århus, hvor en række personer igennem de senere år er blevet opmærksomme på de alvorlige konsekvenser, som et stigende khat-misbrug fører med sig og derfor har besluttet sig for at gøre noget ved problemet. Formålet er at forebygge khat-misbrug blandt unge og en yderligere spredning af det, ved grundig information om problemerne forbundet med at tygge khat. De unge skal overbevises om, at khat-tygning er farligt og forstå hvorfor det er forbudt. Til trods for væsentlige forskelle de nordiske lande imellem, er et tilsyneladende stigende khat-misbrug samt manglende viden på området et fælles problem for de nordiske lande. Som sparringspartner for khat forebyggelse projektet i Århus er følgende blevet nedsat en nordisk referencegruppe, bestående af relevante myndigheder og somaliske repræsentanter fra de nordiske lande. På en konference afholdt i Sundhedsstyrelsen i København den 11. november 2005 drøftedes khat-problematikken, inden for den nordiske referencegruppe. Her var der stor enighed om, at en tilbundsgående undersøgelse af problemets omfang er nødvendig, og at bekæmpelse af problemet vil kræve en langsigtet plan, hvorfor det er nødvendigt med mere samarbejde mellem de forskellige landes myndigheder, foreninger og borgere. For information og rådgivning kan Khat forebyggelse projektet kontaktes: Khat forebyggelse Jettesvej 1, st. th. 8220 Brabrand Hjemmeside:www.khatforebyggelse.dk E-mail: kf@khatforebyggelse.dk Tlf.: 86 20 24 21
_______________________________________________________
|
| |
|
|
............www.Khatforebyggelse.dk E-mail: Kf@khatforebyggelse.dk |
| ||